PearlLiving – gruppe om spiritualitet og psykoterapi
Tilstande af væren og essens kan udfolde sig alle steder, ikke mindst i kontakten mellem mennesker. Nærvær ”smitter”, og øjeblikke opstår og åbnes. En behandler, der er trænet i at opfange disse øjeblikke, vil kunne fordybe kontakten til klienten og dermed være med til at støtte udviklingen af dennes væren-kapacitet.
Deltagere
Gruppen henvender sig til behandlere, som arbejder med mennesker, der ønsker at fordybe og udvikle deres erfaringer med spiritualitet, mindfulness og væren. Forløbet handler om at udvikle og integrere tilstande af mindfulness og meditative kvaliteter i det terapeutiske rum – samt i det personlige liv.
Har du lyst til at fordybe hvordan din spiritualitet kan udfoldes i det oplevede nu. Så kunne PearlLiving måske være noget for dig. Et gruppeforløb, hvor vi har fokus på at udvikle evnen til at hvile i værens essens og søge ind i det dybeste ægte nærvær i ethvert nu.
Perlen symboliserer det ægte unikke, der vokser ud af de livsdilemmaer, vi har med os. PearlLiving er at integrerer denne unikhed i det spirituelle flov både i ro og livsudfoldelse.
Gruppeforløbet fokuserer på hvordan vi kan være i pearl essensens unikhed i vores i daglige liv. Et menneske, der er trænet i at opfange essensen i øjeblikket, vil kunne udvikle kontakten til andre mennesker på et dybere niveau, og dermed være med til at støtte udviklingen af deres væren-kapacitet.
Metoder og arbejdsformer
Der undervises i, hvordan du som behandler sammen med dine klienter kan opdage og udfolde mindfulness-kvaliteterne. Undervisningen er teoretisk og erkendende i forhold til, hvad væren er, men også praktisk og klargørende omkring, hvordan og med hvilke klienter du kan anvende mindfulness og væren-tilstande i det terapeutiske rum.
En del af træningen i forløbet er opbygning af en meditativ praksis. I indførelsen af mindfulness-tankegangen arbejder vi ved hjælp af nærværstræning med det sigte at opøve evnen til tilstedevær både i handlinger og i ro. Dette fokus vil være en central del af undervisningen og træningen. På kurset lægges desuden vægt på, hvordan psykiske strukturer kan forvrænge og sløre for det liv, der opstår i nuets udfoldelse. Udvikling af væren-kapacitet forudsætter træning over tid. I træningen indgår meditation, inquiry, fordybelse og processer i gruppen, så den meditative praksis bliver en del af træningsforløbet. Desuden vil et væsentligt fokus være bearbejdning og erkendelse af, hvad der blokerer for væren-tilstande. Der undervises altså i at forstå forskellige tilgange til meditativ fordybelse og til at arbejde med mindfulness.
Praktiske oplysninger
Gruppen er en fortløbende gruppen som mødes på fredage ca. en gang månedligt. Undervisningen finder sted i København og hver mødegang forløber fra kl. 10.00 til 17.00 Sted og tider oplyses senere.
Første gang
1 gang deltager du uden at binde dig til hele forløbet, derefter gælder tilmeldingen for et halvt år af gangen. Tilmelding til PearlLiving gruppen sker efter aftale med Niels. Jeg kan kontaktes på mail: nielsthorning@gmail.com eller på tlf. 60125070
Pris pr. dag er 1250 kr. Betaling skal ske på følgende konto: reg. nr. 6404 Konto nr.: 3050454680. Beløbet betales pr. mødegang en uge før gruppen mødes.
Om Niels Thorning
Niels Thorning er partner i Psykologhuset Vesterport, som er et professionelt hus for psykoterapi og kurser. Han har igennem mange år arbejdet med psykoterapi, supervision og med væren i psykoterapien. Niels har undervist og trænet mange grupper, desuden uddannet psykoterapistuderende.
Niels har meditativ erfaring, der strækker sig over de sidste 30 år. Han har grupper i Mindfulness og supervision. Niels har siden 1998 været i et meditativt/spirituelt træningsforløb i Ridhwan School ledet af A.H. Almaas i Holland, Tyskland og USA.